Er du på #skolechat?

 

Er du på #skolechat?

af Mathias Poulsen

Hvis der skal ske afgørende forbedringer af den danske folkeskole, så forudsætter det en langt større grad af transparens, dynamisk udveksling og udvikling af viden, idéer, erfaring og konkrete forløb. Der opfindes alt for mange dybe tallerkner, fordi det er alt for svært at danne sig et overblik over, hvad andre allerede har tænkt og gjort. Derfor introducerer vi nu #skolechat, som er et “forum” på Twitter, hvor alle kan være med, og hvor vi diskuterer alt, der har relevans for uddannelse og læring.

Uddannelsessektoren i Danmark kritiseres konstant, og skulle man tro de kritiske røster er der vist efterhånden ikke meget at stille op. De fleste husker dygtigt, at man ikke må tale om “problemer”, men om “udfordringer”. Det klinger ikke helt så deprimerende pessimistisk, men der efterlades ingen tvivl om, at udfordringerne er mange, og progressionen sjældent så hurtig, som mange inderligt drømmer om.

Heldigvis er en central del af løsningen tilsyneladende både simpel og umiddelbart tilgængelig; Vi skal bare snakke mere sammen. Som med alting er det selvfølgelig mere komplekst end som så, men vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at åbenhed, transparens og dialog må udgøre fundamentet for folkeskolens fremtid: